Køreskole

Handelsbetingelser

KnastAbens trafikskole • Jernbanegade 8a – 3600 Frederikssund •
Tlf. 50353583 • Jnl@knastaben.dk • CVR: 36567988

Disse handelsbetingelser, gælder for alle vores ydelser direkte eller indirekte online, via mobil eller tablet enhed, via e-mail eller telefon samt fremmøde. Ved at bruge vores webplatform eller nogen af vores applikationer gennem webplatformen (herefter samlet benævnt "webplatformen") og / eller ved at foretage en bookning, anerkender og accepterer du at have læst, forstået og accepteret handelsbetingelserne anført nedenfor.

 

1. Betaling
Betaling af forløbet skal ske senest ved 2. teoriaften, så frem der er tale om en førstegangserhverver. Betales det ikke der, forsætter forløbet først, når forløbet er betalt.

At det først er ved anden teori, at dette betales, skyldes at vi godt vil give jer muligheden for, at se skolen og underviser an først.

Ved generhverv, særligkøreundervisning, rutinetimer eller lign. Skal betalingen ske inden forløbet begynder.

Er eleven under 18 år, og dermed ikke myndig, skal forældremyndighedsindehaver/e give samtykke til disse handelsbetinger og hæfter dermed for de økonomiske forpligtigelser der i forbindelse med, at eleven tager kørekort hos KnastAbens trafikskole.

 

2. Annullering/ophør af samarbejde
Såfremt en elev ønsker at stoppe på skolen kan dette ske, når der ikke skyldes yderligere til skolen.
Er der købt en pakke og forløbet ønskes stoppet undervejs, frafalder rabatten og de enkelte elementer, gøres op ud fra listeprisen.

Når alt er betalt og gjort op, frigiver vi eleven i det nationale kørekort system (Koreprovebooking.dk), hvor efter en anden køreskole, kan overtage eleven der igennem.
Eleven vil samtidig få udleveret sin lektionsplan samt eventuel ansøgning. Dette skal eleven bruge for, at starte på en ny køreskole og forsætte med forløbet der.

 

3. Aflysning af kørelektioner
Aflysning af en kørelektion skal ske senest 24 timer før lektionens start.
En kørelektion der ikke er aflyst rettidigt, skal denne betales.
Har du ikke din logbog/lektionsplan med eller er påvirket af spiritus eller lign,
bliver du nægtet kørsel. Kørelektionen vil blive afregnet, da årsagen er selvforskyldt.

 

4. Manøvrebane: Pauseregler – Aflysning
Aflysning kan ske 8 hverdage før, eller ved lægeerklæring (Aflyser du ikke rettidig, eller, ikke møder op, skal du betale igen – se prisen under listepriser).


5. Glatbane: Pauseregler – Aflysning – Nægtet adgang
Glatbanen er gyldig i 1 år under forudsætning af, at køreundervisningen ikke afbrydes.
Aflysning kan ske op til 10 hverdage før eller ved lægeerklæring (Aflyser du ikke rettidigt, eller ikke møder op, skal du betale igen – se prisen under listepriser).

 

6. Dit ansvar – mangelfuld eller ukorrekt udfyldte dokumenter – manglende underskrifter
Det er altid elevens eget ansvar at have samtlige dokumenter i underskrevet stand med til de respektive anstalter, myndigheder samt under kørsel og til teoriundervisningen. Er dine dokumenter mangelfulde, og der f.eks. mangler underskrifter, risikerer du ikke at kunne gennemføre det planlagte forløb til f.eks. manøvrebane, glatbane, kørelektioner, teoriundervisning, teoriprøve eller praktisk prøve.
Nægtet adgang pga. mangelfuld eller ukorrekt udfyldte papirer til f.eks. kørelektioner, manøvrebane, glatbane, teoriprøve samt praktisk prøve betyder genbestilling og dermed genbetaling ifølge prislisten (se under listepris på hjemmesiden).

 

7. Pauseregler
Holder du pause på længere end 3 måneder, skal du starte forfra. Dette betyder også at du skal betale igen.

 

8. Teoriprøven
Efter bestået teoriprøve er den gældende i 1 år. Så hvis eleven ikke har bestået sin køreprøve skal eleven op igen til en ny teoriprøve.

9. Databeskyttelse - Brug af billeder/Video/lyd
Ved accept af handelsbetingelserne, accepteres det også at KnastAbens trafikskole, må bruge billeder/video/lyd af den enkelte elev/elever, til f.eks. opslag på Facebook, Instagram, samt SOME generelt.

Ønskes dette ikke, skal det blot oplyses til skolen skriftligt på mailen Jnl@knastaben.dk
Så accepterer vi selvfølgelig, at eleven ikke ønsker at blive lagt ud på de sociale medier, i forbindelsen med køreskolen.